Uge 2-3 Bali (Måske også uge uge 4-5)
Uge 17 Malta
Uge 18 Malta
Uge 21 Rhodos
Uge 22 Rhodos
Uge 39 Mallorca (Venteliste)
Uge 40 Mallorca (Venteliste)(1 ledig dameplads og 1 ledig herreplads)
Uge 41 Mallorca (Venteliste)
Uge 45 Gran Canaria
Bali Januar 2025. Vi rejser med XXX
Afrejse fra Billund bliver måske 8. januar.
Pris på rejsen vil komme 10-11 måneder før afrejse, når rejseselskabet i Danmark har fået prisen ind fra et travelfirma på Bali samt et flyselskab.
Vi bor 6 nætter i Ubud, som ligger midt på den sydlige del af øen. de sidste 5 nætter overnatter vi helt oppe i det nordvestlige hjørne af øen, tæt ved færgebyen til Java.
Dag 1: Rejsedag. Afgang fra Billund Måske 8. januar
Dag 2: Rejsedag.
Ankomst til Bali og herefter transport (60-90 min) til hotellet Cendana Resort i Ubud.
Dag 3: Fælles lokaltur i Ubud og omegn.
Fællestur på ca. 8 km Afgang kl. 9.00 fra hotellet. Turen går ud gennem byen i den tætte morgentrafik. Efter nogle km på smalle fortove går turen ud i stilheden i rismarkerne, men det varer ikke ved, turen går videre nede i byen. Efter dagens tur er der mulighed for at besøge Monkey forrest med ca. 1.000 frække aber. Monkey forrest ligger ca. 800 m fra vores hotel. Morgenmad og aftensmad på hotellet.
Dag 4: Udflugt til familiefarm. Busafgang kl. 09.00 fra hotellet. Vi kører mod Rumah Desa på et eventyr i en autentisk balinesisk landsby. Først vil vores lokale guide fortælle om Balines House, hvordan de bygger og hvordan traditioner og tro påvirker balineserne. Vi hører om ofringer, urtemedicin ”Boreh”, balinesisk kaldender og alfabet. Vi går en tur, hvor vi kommer gennem kaffeplantager, krydser en flod på en bambusbro og kommer ud i rismarkerne, hvor vi hører om vanding og risdyrkning. Der er risiko for blev lidt mudret, for vi skal også se pløjning med køer. Vi slutter med en lokal frokost inden turen går tilbage til hotellet. Morgenmad og aftensmad på hotellet.
Dag 5: Vandretur på kunstnerstien Kort tur er ca. 7 km. Lang tur ca. 11. km. Busafgang kl. 9.00 fra hotellet. Begge hold står af bussen samtidig, og så går vi i to hold. Vi skal lige over en kløft inden vi kommer op på en lille sti der går ca. 3,5 km gennem rismarker og små kunstnerboder med udsalg. Stien deler vi med knallerter, som ofte smutter forbi. Når vi kommer til byen igen går kort tur lige hjem af en stille gade og Lang tur tager på den kendte Campuhan Ridge Walk inden de også tager turen hjem af en anden stille gade.
Dag 6: Fridag. Der er mulighed for at udforske Ubud og omegn på egen hånd. Der er også mulighed for at tage på solopgangstur til vulkanen Mt Batur. Der er ingen briefing i dag.
Dag 7: Rismarker og landbrug. Kort tur er ca. 5 km. Lang tur ca. 11. km. Busafgang kl. 9.00. Begge hold går gennem lidt by inden, vi kommer ud på mindre stier, som går langs vandingskanaler og snor sig om små marker med ris, sødekartofler, blomster og lidt majs. Vi ser også en enkelt plantage med Papaya. Begge ture slutter udenfor Bali Bird Park, hvor busserne henter os. Morgenmad og aftensmad på hotellet.
Dag 8: Rejse-/udflugtsdag.
Afgang for alle kl. 10.30 med bus fra Hotellet og mod Menjangan, som ligger 125
km mod nordvest. (3,5-4,0 timer kørsel) Vi skal op over bjergene i ca. 1.200 m højde, hvor der bliver en pause med god udsigt og frokost. Når vi kører nedad igen på nordvestsiden af bjergene kommer vi igennem en frodig jungle, inden vi kommer ned til den nordlige kystvej. Morgenmad på hotellet i Ubud. Frokost undervejs på en lokal restaurant.
Vi ankommer til Hotel Mimpi Resort i Menjangan hen på eftermiddagen og bliver indkvarteret, og måske en tur i en af de varm pools. Briefing kl. 18.50,
Dag 9: Lokaltur Kort hold ca. 6 km. Langt hold ca. 10 km. Begge hold har afgang til fods fra hotellet kl. 9.00, og turene går først gennem et stort område, hvor der indvindes salt fra havvandet i rigtig mange store mark bassiner. Ruterne går videre gennem de fattige beboelses områder, hvor næsten alle vi kommer forbi hilser og råber hello. Ved hovedvejen er der et stop ved det lokale marked. Kort hold har nu ca. 2 km hjem, hvoraf den ene kilometer er langs hovedgaden. Lang hold får en sløjfe syd for hovedvejen i et blandet landbrugs- og mest beboelses område.
Dag 10: Fridag Der er mulighed for at tage på bådtur til øen Menjangan eller bare dase ved en af de varme pools. Morgenmad på hotellet Der er ingen briefing i dag.
Dag 11: Jungletrekkingtur/Skildpaddetur. Begge hold har busafgang kl. 9.00 Den ene halvdel af holdet tager på Jungletrekking. Den anden halvdel af holdet skal ud og se et meget lille skildpaddecenter.
Jungletrekking: Vi tager til monsunskoven for at udforske junglen. Vi går først i mangroveskoven og derefter ind i junglen, hvor vi kigger efter aber og mange andre dyr .Vi krydser en flod hvor vandet kun løber i regntiden. Der er mulighed for 10 km.
Skildpaddecenter: Vi skal se Reef Seen Turtle Hatcery Project, som er et meget lille skildpaddecenter, der udklækker de æg, som bliver fundet på stranden af fiskerne tidlig om morgenen. Efter 2-4 måneder sættes de små skildpadder ud i havet. Når vi har set på skildpadderne, er der en vandretur på ca. 5 km inden vi bliver samlet op af bussen.
Dag 12: Trekkingtur/ Skildpaddetur. Holdene bytter tur med samme program som i går.
Dag 13: Hjemrejsedag. Afgang fra Hotel Mimpi Resort hen på formiddagen. Turen til lufthavnen går en lidt anden vej over bjergene mod lufthavnen, og der bliver et stop midtvejs, hvor der er frokost. Afgang fra Bali ved aftenstid.
Dag 14: Ankomst til Danmark
Ret til ændringer forbeholdes.
Supplerende oplysninger:
Hver dag er der morgenmad og aftensmad på hotellerne.
Der er briefing hver dag kl 18.50. Dog ikke på fridagene.
Malta uge 17 og 18 - 2025. Vi rejser med FolkeFerie.dk
Malta blev for alvor et populært rejsemål for danskere i 1979 da Mellieha Holiday center åbnede. Malta byder på dejlige byer med meget arabisk præg, mange spændende bygningsværker og ruiner især fra de ca. 270 år, hvor korsridderne herskede på øen.
I 1980 blev der på Malta indspillet en film om tegneseriefiguren Skipper Skræk. Den lille filmlandsby er her endnu, og her bliver Skipper Skræk gift med Olivia hver dag.
Malta er 27,5 km lang og 14,5 km bred. Øen er på størrelse med Als. Gozo er ca. 14 km lang og 7 km bred. Der bor ca. 500.000 i republikken Malta, og de har næsten alle sammen en bil, så der er ofte lange bilkøer, og det tager lang tid at komme rundt på øerne pga. tæt trafik
Vi skal alle bo på Folkeferies Mellieha Holiday Center med halvpension (morgenmad og aftensmad. Drikkevarer er ikke inkluderet.)
Mellieha Holiday Center blev bygget sidst i 70erne i et partnerskab mellem Folkeferie.dk, LO og den maltesiske pendant General Workers Union. Den maltesiske regering var også med i arbejdet. Centret ligger i den nordlige del af Malta. Her var der stadig en engelsk militærstilling fra 2. verdenskrig, som først skulle nedlægges.
Dag 1. Lørdag Ankomst til Mellieha Holiday Center midt på dagen. Der vil blive afholdt et velkomstmøde, hvor ugens program bliver præsenteret, og I får lidt praktiske informationer. Velkomstmøde/Briefing kl. 18.45. Mødested ved receptionen
Dag 2. Søndag: Lokaltur omkring Mellieha Kort tur ca. 8 km (ca. 4 timer) Lang tur ca. 13 km ca. (ca. 5 timer) For begge hold er der afgang til fods fra hotellet kl. 9.00, og så går turen ned forbi Skipper Skræk byen og videre med udsigt over havet mod syd. Vi skal op til byen Mellieha, og her tager kort tur på en del af hovedgaden inden det går hjemad langs kysten. Lang tur tager også en tur på hovedgaden inden det går nordøst om byen og derefter følges kysten hjem til Mellieha Holiday Center. Briefing kl. 18.45
Dag 3. Mandag: Fællestur til Victoria line øst Ruten er ca. 8,3 km. Afgang kl. 9.00 med bus for alle. Vi kører ca. 20 km østpå af nordkysten. Her går vi først et stykke langs med havet, hvor vi ser nogle gamle flotte bassiner hvor der tidligere blev lavet salt. Vi nyder stilheden i bakkerne op til byen, hvor vi skal rundt om det gamle fort Madalena. Så skal vi ud og arbejde. Vi følger en lille del af den 12 km lange gamle forsvarsmur Victoria Lines, som englænderne byggede fra 1870-1900. Her går vi i ujævnt og stenet terræn godt en halv km, inden vi kommer på god vej igen. Der er briefing kl. 18.45.
Dag 4. Tirsdag: Lokaltur til Marfa Ridge Kort tur ca. 8,5 km (3,5 timer) Lang tur ca. 13,5 km. (ca. 5 timer) Afgang til fods fra hotellet kl. 9.00, og så går turen 1,5 km op af hovedvejen, hvor vi drejer ind på halvøen og går på nogle stenede stier med flotte udsigter. Kort tur går tilbage til hovedvejen og tage en flot naturtur med udsigt både hjem til centret og til mange frugt og grøntsagsmarker i bunden af dalen. Lang tur tager lidt flere stier og skal lige besøge den flotte madonna på spidsen af halvøen inden vi går tilbage og følger ruten fra kort hold. Kl. 18.45 er der briefing.
Dag 5. Onsdag: Fridag. Der er mulighed for at udforske Malta på egen hånd eller bare tage en afslapningsdag i det lune vejr. Der er ingen briefing i dag.
Dag 6. Torsdag: Tur til Gozo Kort tur 8,0 km. Lang tur 11,5 km. Afgang for alle kl. 9.00 med bus. Vi kører med bussen 4 km til øens nordvestligste punkt. Herfra tager vi færgen til Gozo. Der er ca. 25 min sejltid. Lang tur går fra færgen og op gennem byen, hvor vi kommer igennem en sjov lille bydel der hedder Betlehem. Vi fortsætter op og kommer efter et par ”bakker” til byen In-Nadur, hvorfra der er en flot udsigt hjem mod Malta. Vi går gennem et flot landskab med grøntsagsproduktion i bunden af dalen. Vi kommer ud til den barske nordkyst ved bugten Dahlet-Qorrot, som er helt speciel. Herfra videre langs den flotte klippekyst, og så op af bakken til byen Il-Qala, hvorfra det går nedad hele vejen til færgen. Kort tur tager en lokalbus op til byen In-Nadur, og herfra følges, ruten som er beskrevet for lang tur. Kl. 18.45 er der briefing
Dag 7. Fredag: – Rundture ved Had Dingli Kort tur ca. 8 km. Lang tur ca. 11 km. Afgang for alle kl. 9.00 med bus. Vi står af bussen ved The Cliffs ca. 250 m over havet, og her er der de første km en fantastisk udsigt ud over havet og ned til de små marker, som ligger langt nede under os. Herefter kommer vi igennem et frodigt landskab hvor markerne er fyldt af alle mulige forskellige slags grøntsager. Her er jordbær, artiskokker, løg, kartofler, tomater, hestebønner, mange slags kål og vindruer samt mere som vi ikke ved hvad er. Begge ture slutter med et lille stykke flot vej mere med udsigten over havet fra The Cliffs. Kl. 18.45 er der briefing.
Dag 8. Lørdag – Hjemrejse.
Ret til ændringer forbeholdes.