Uge 38 Paleros (Få ledige værelser)
Uge 39 Paleros (Venteliste)
Uge 40 Paleros (Foreningrejse)
Uge 41 Sivota (Venteliste)
Uge 44/45 Gran Canaria (Ledige værelser)
I Aktive Vandrere kan man forhåndsreservere et værelse, og når så program og pris bliver klar, så bliver det udsendt til alle, som har forhåndsreserveret. Herefter har dem, som har forhåndsreserveret 5 dage til at give endelig tilmelding. Hvis der herefter er ledige værelser bliver de givet fri til alle andre via facebook, mails og hjemmesiden.
Programmer og priser rejserne herunder.
Prisen inkluderer: Gratis parkerning i Billund. Seating i fly. Flyrejse t/r, bagage 20+5 kg. transfer til Hotel t/r. Bustransport samt vandreguider til vandreturene. Hotelophold med all. inklusive.
Program Paleros september 2023.
Dag 1 Fredag: Rejsedag Vi flyver fra Billund Lufthavn til Prevesa, og det tager godt 3 timer. I lufthavnen ved Prevesa tager de danske rejseledere imod jer og følger med i bussen på turen til hotel Thalassa. Der er 30 km til hotellet og busturen tager ca. ½ time. Briefing kl. 19.15.
Dag 2 Lørdag: Lokaltur Kort tur ca. 8 km ca. 3 timer Lang tur ca. 14 km ca. 4,0 timer Afgang fra Hotellet for alle kl. 8.30. Begge ture går ind til byen og op til den højere del af byen Heroppe er der nogle gode udsigter over det Ioniske hav. Kort tur går en kortere vej ned til vores by Paleros, hvor der er cafestop. Lang tur tager en længere tur i bakkerne, inden vi kommer ned til cafestop. Begge hold går langs vejen de sidste 3 km tilbage til hotellet. Alle er hjemme, så de kan nå frokosten på hotellet. Briefing kl. 19.15
Dag 3. Søndag: Rundtur ved Tsoukaládes på Lefkas. Kort tur ca. 10 km (Ca. 3 timer) Lang tur ca. 15 km ca. 4,5 timer. Afgang i bus fra Hotellet for alle kl. 8.30. Vi kører ca. 40 km til Tsoukaládes på nordvestkysten af Lefkas. Alle står af bussen på hovedgaden i 250 m over havet. Begge hold kommer gennem naturområder med flotte udsigter, søjle cypresser, gamle terrasser med oliventræer og udsigter både med vest og nordøst, og så kommer vi også lige op i 450 m oh. Kort tur tager et par genveje og slutter ved den lille hyggelige taverna Kampos. Langtur får et par omveje, hvor der er et stykke med stejle nedstigninger og opstigninger. Bussen henter os kl. 14.30. Briefing kl. 19.15
Dag 4. Mandag: Fællestur omkring bjerget Pogonia Fællestur 9,5 km. Afgang i bus fra Hotellet for alle kl. 8.30. Vi kører 7 km til kirken i landsbyen Pogonia. Dagens vandretur starter med at gå opad de første ca. 5 km. Vi kommer gennem en økologisk fåre- og gedefarm og vi går på stenede stier med rigtig gode udsigter. Vi kommer op i højden 330 m o.h. Herefter går det nedad på en grusvej, hvor der kan komme en fårefarmer forbi i sin pick-up. På vejen hjem kan vi flere steder se vores hotel på den anden side af bugten. Vi slutter ved kirken i Pogonia, og måske er der tid til en forfriskning på den lokale café. Bussen henter os kl. 14.00. Der er briefing kl. 19.15.
Dag 5 Tirsdag: Fridag. Der er mulighed for at tage med Primo Tours på deres udflugt. Der er ikke briefing på fridagen.
Dag 6 Onsdag: Vonitsa Kort tur på ca. 8,5 km ca. 3 timer. Lang tur på 14 km ca. 4,5 timer. Alle har afgang fra hotellet i bus kl. 8.30. Der er ca. 25 km til aflæsningsstedet nord for Vonitsa, her står alle af bussen. Kort tur går af små veje til Nea Kamarina, og så går turen ud, hvor der kun er spor i stien efter geder og får. Der bliver igen lidt asfaltvej inden vi kommer gennem småskove og olivenlunde med udsigter over Amvrakokós Golf. På sidste del af turen går vi forbi et sumpområde og rundt ved foden af bakken med den gamle borg. Lang tur tager en rundtur både i bakkerne og langs kysten, hvor der er også et stykke på en ”urskovssti”. Vi kommer næsten op til aflæsningsstedet igen, og herfra følger vi ruten, som kort tur har gået. Bussen henter os fra P-pladsen i centrum af Vonitsa. Kl.14.00. Der er briefing kl. 19.15.
Dag 7. Torsdag: Palia Plagia Kort tur ca. 8 km (Ca. 3,5 timer) Lang tur ca. 14 km ca. 4,5 timer. Alle har afgang fra hotellet i bus kl. 8.30, og så går turen til Pogoniá. Lang tur står af en km efter Pogoniá. Vi går på en meget lidt befærdet asfaltvej med nogle flotte udsigter. Efter ca 5,5 km kommer vi ind på ruten hvor kort tur stod af bussen. Kort tur står af i på den nordlige side af bjergene og følger den lille vej til den forladte by Palia Plagia. Den blev helt forladt efter et jordskælv i 1966. Nu er der 2 kirker, et par huse og en vandpost tilbage, som er i brug. Turen fortsætter ned af en anden lille vej ned i dalen, og i til den en lille landsby Plágia, hvor bussen henter os kl. 14.00. Der er briefing kl. 19.15
Dag 8 Fredag: Hjemrejse. Der er hjemrejse i løbet af formiddagen.
Ret til ændringer forbeholdes. Knud og Hanne Andersen
Vi skal bo på hotel Oasis Palms i Maspaloms, som er et af de store turistområder på Gran Canaria. De fleste af vandreturene er oppe i bjergene er langt fra turisterne, og her der der flotte landskaber og fantastiske udsigter.
På Gran Canaria er der, som reget rigtig godt vejr i november, men der kan forekomme byger i bjergene.
Prisen pr/prs i en lejlighed med 2 personer er: 7.995,- kr.
Tilæg 2 værelses lejlighed pr/prs: 500,-kr.
Enkeltværelsestillæg 2.200,-kr.
Depositum 1.500,-kr.
Prisen inkluderer: Flyrejse fra Billund med mad ombord t/r, bustransport Lufthavn-hotel t/r, Hotelophold med halvpension, Bustransporter og vandreguider til vandreturene.
Aktive Vandrere på tur med Spies. Vandreferie Gran Canaria uge 44/45
Dag 1 - 1. nov.: Rejsedag med afrejse fra Billund (Onsdag) Ankomst til hotellet Oasis Palms i Maspalomas.
Dag 2 - 2. nov.: Byture (Torsdag)Kort tur ca. 10 km: Start kl. 9.00. (ca. 3 timer) (Mulig egenbetaling til taxa eller bus de sidst km hjem), hvis turen er for lang. Lang tur ca. 15 km: Start kl. 9.00. (ca. 5 timer) Ved begge ture kommer vi rundt i byen og får et overblik over afstande til byen og stranden. Der bliver også tid til en pause på en cafe, og så skal vi se ud over ørkenen, eller gå en lille tur ud over ørkenen med de store sanddyner. Dagen er særdeles egnet til sandaler.
Dag 3 - 3. november: Fra Puerto Rico til Arguineguin. (Fredag) Fællestur på ca 7 km. Busafgang fra hotellet kl. 9.00 ti Puerto Rico, hvor alle står af og går over en bjergkam til Anfi og derfra videre langs kysten til Arguineguin. Bussen henter os i Arguineguin. Der er briefing kl 18.45.
Dag 4 - 4. nov.: Til San Bartholome - Santa Lucia - Fatága (Lørdag) Kort tur ca. 7 km (3-4 timer) Lang tur ca. 8 km ( ca. 4 timer) Busafgang fra hotellet kl. 9.00 til San Bartholome, hvor kort hold står af og går til Santa Lucia på en rigtig flot sti, som går nedad det meste af tiden. Kort tur bliver hentet af bussen i Santa Lucia. Lang tur kører videre til Santa Lucia i ca.700 m højde. Herfra går turen ned gennem en lille landsby El Ingenio i bunden af Tirajanakløften i 400 m højde, inden vi skal over bjergkammen ”Lomo de Pajarillo” 700 m og ned til Fataga i 500 m. Der er nogle fantastiske udsigter på turen. Bussen henter langt hold i Fataga ved tankstationen i den sydlige ende af byen kl. 14.30.
Dag 5 - 5. nov.: Fridag (Søndag)
Dag 6 - 6. nov.: Kør ud og gå hjem. (Mandag) Kort tur 9 km i byen. 3-4 timer. Busafgang kl. 9.00 til Mundo Aborigen hvor kort hold står af og går hjem. Lang tur ca. 15 km fortsætter til Arteara, herfra går vi ind nogle flotte klippeområder, som blev væltet ned af bjerget i et stort jordskælv for tusindvis af år siden. Herefter en flot tur nede i bunden af kløften Barranco Fataga, som vi følger helt ind til Maspalomas.
Dag 7 - 7. nov.: San Bartholome og Cruz Grande. (Tirsdag) Kort tur ca. 6 km (3-4 timer) Lang tur ca. 16 km ( ca. 5 timer) Busafgang fra hotellet kl. 8.30 til San Bartholome (Tunte) i ca. 900 m højde, hvor lang tur står af. Bussen fortsætter til Cruz Grande, hvor kort tur står af. I dag er der også fantastisk flotte udsiger på begge ture. Kort tur starter i Cruz Grande i 1.250 m og går nu ca. 1 km op til en bjergkam, hvor der er en fantastiske udsigt til begge sider. Derefter er der nu nogle flotte km ned af bjerget og herefter en lille rundtur nede ved byen San Bartholome, herefter bliver der tid til et cafebesøg. Lang tur starter med nogle flotte km op af bjerget til et pas Degollado de la Manzilla i 1.182 m, herefter nogle lettere km på vestsiden af bjerget til Cruz Grande, og så er der samme tur ned til San Bartholome af stien, som kort tur har taget. Bussen henter os i San Bartholome ved busholdepladsen kl. 14.30.
Dag 8 - 8. nov.: Hjemrejse til Billund. (Onsdag)
Ret til ændringer forbeholdes.
Du bedes ikke bruge kommentar- og kontaktformularen herunder. Den er ikke i brug. Send venligst en mail til hanneflarup@hotmail.com